MediaWatch

Amazon bekræfter: Dyrere abonnementspris rykker uden om Danmark

Prisstigninger på op mod 43 pct. på techkoncernens abonnement i en række europæiske lande bliver ikke indført i Danmark.

Amazon Prime Video er en af de mindre populære streamingtjenester i Danmark, men den er en af de største i verden. | Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix

Mens Amazon i Frankrig, Italien og Spanien til september planlægger et prishop på sit fordelsabonnement Amazon Prime på mellem 39-43 pct., går Danmark fri, skriver mediet Flatpanels, der har været i kontakt med Amazons danske PR-partner.

Amazon Prime, som abonnementsproduktet hedder, giver bl.a. adgang til selskabets streamingtjeneste Prime Video foruden en række fordele i forbindelse med køb på Amazons enorme webshop, som endnu ikke eksisterer i dansk udgave. I Danmark koster abonnementet i dag 45 kr. om måneden.

Seks pct. af danske husstande abonnerer på Amazon Prime Video ifølge en undersøgelse fra analyseselskabet Wilke, som blev foretaget for Copenhagen Future Tv i foråret 2022. Ifølge Amazon selv streamede 200 mio. af Prime-abonnenterne tv-serier og film gennem tjenesten i 2021.

Amazon meddelte tirsdag det fremtidige prisstigninger i en stribe europæiske lande, og begrundede beslutningen med inflation og voksende omkostninger. Også Storbritannien og Tyskland vil blive ramt, og her står abonnementsprisen til at stige med henholdsvist 20 og 30 pct.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jyllands-Posten skærer millioner af printsider væk, nye tal gør status over tv- og streaming-forbruget, og forskere giver tips til kunstig intelligens i medievirksomheder. Vi gennemgår de saftigste historier på MediaWatch i uge 49 lige her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs