MediaWatch

Edtech-virksomhed får hul igennem til nyt marked

Edtech-virksomheden Shape Robotics, der står bag digitale læringsplatforme, udvider til endnu et marked i Østeuropa, hvilket bidrager yderligere til målsætningen om at blive rentabel i andet halvår af 2022.

Foto: Shape Robotics / PR

Shape Robotics, der i april indgik aftale med en rumænsk it-gigant, udvider nu til endnu et østeuropæisk marked. Denne gang er det nabolandet Moldova, der har valgt Shape Robotics’ Smart Labs til fremvisning og test i hovedstaden. Det sker i samarbejde med den rumænske interesseorganisation INACO.

Her kan skoleledere og øvrige offentlige interessenter opleve den nøgleklare totalløsning inden for edtech, som Shape Robotics sammen med INACO skal levere til foreløbigt minimum 100 rumænske skoler. Stykprisen er på ca. 700.000 kr.

Dermed er Shape Robotics oppe på at levere undervisningsteknologi til 19 markeder. Selskabet fastholder desuden forventningen om at blive rentabel i andet halvår af 2022, ifølge en pressemeddelelse.

Trods den ustabile situation i regionen med krigen i Ukraine, er adm. direktør André Fehrn ikke nervøs for at entrere med markedet i Moldova.

“Moldova er et stabilt politisk land og officiel EU-kandidat, der er i gang med et kvantespring inden for digitalisering. Edtech bølgen skyller hen over hele det østlige Europa og det vi har gjort godt i Rumænien giver nu ringe i vandet og genlyd i de nationer, der ofte ser til Rumænien efter gennemtestede løsninger,” siger han i meddelelsen.

Lokalt i Moldova har uddannelsesinstitutioner store forventninger til at få vores undervisningsteknologi til landet.

“Det er en ekstraordinær mulighed for både børn og lærere. Hyperion High School tilbyder sammen med partnere fra Danmark og Rumænien nutidens børn chancen for at forberede sig til morgendagens job. Vi håber at se lignende projekter så hurtigt som muligt på andre skoler i Republikken Moldova, “ lyder det fra skoleleder Tamara Pasat.

Det forventes derfor, at Moldova i de kommende år vil blive tildelt ressourcer fra EU til at opgradere infrastruktur og uddannelse, herunder et fokus på digitalisering i uddannelse.

Denne artikel er leveret af MediaWatchs søstermedie ITWatch.


Bonniers danske selskab med digitale læremidler lander nyt millionunderskud

Clio skal levere platform der skal få den grønne omstilling på skoleskemaet

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Lindhardt og Ringhof opkøbte hos konkurrent, årsregnskaber viser tilbagegang i tv-branchen og jobskifte var der mange af i uge 32. Dét og meget mere kan du læse mere om i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs