MediaWatch

Google vil slette oplysninger om besøg på abortklinikker

Google frygter, at myndighederne ved hjælp af geolokalisering kan finde frem til kvinder, der får en abort.

Google frygter, at politiet kan få adgang til brugeres søgehistorik, geolokalisering og andre oplysninger, som kan afsløre kvinders abortplaner. | Foto: CHARLES PLATIAU/Reuters / X00217

Google vil slette lokationshistorik, der viser, hvornår brugere besøger en abortklinik. Det oplyser søgegiganten fredag amerikansk tid.

Beslutningen er truffet af bekymring for, at et digitalt spor kan lede myndighederne frem til kvinder, der på ulovlig vis afslutter en graviditet.

Den 24. juni omstødte USA’s højesteret en skelsættende afgørelse ved navn ”Roe v. Wade” fra 1973, der gav kvinder i USA ret til abort.

Afgørelsen fra højesteret åbner for, at amerikanske delstater selv kan begrænse eller forbyde abort. Og det er mange stater allerede godt i gang med.

Omkring halvdelen af de 50 amerikanske delstater ventes at ville stramme reglerne.

Nogle af delstaterne vil indføre et næsten totalt forbud mod abort. Andre vil lade gravide få en abort, hvis det sker inden for de første seks eller op til 15 uger af graviditeten.

Google frygter, at politiet via dommerkendelser kan få adgang til brugeres søgehistorik, geolokalisering og andre oplysninger, som kan afsløre kvinders abortplaner.

Ifølge virksomheden er en Google-kontos lokationshistorik som standard slået fra.

I løbet af de kommende uger vil oplysninger om besøg på blandt andet abortklinikker og fertilitetsklinikker blive slettet straks efter besøget.

I forbindelse med afgørelsen fra højesteret sidste fredag sagde USA’s præsident, Joe Biden, at landets øverste domstol ”har taget forfatningssikrede rettigheder” fra amerikanerne.

”Det er en trist dag for domstolen og for landet. Kvinders sundhed og liv i dette land er nu i fare,” sagde Biden.

I samme ombæring opfordrede han vælgerne til at benytte sig af deres stemmeret ved det kommende midtvejsvalg i november.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Illustreret Videnskab hentede ny chefredaktør med fortid på B.T., Sam Productions meldte om sikker sejlads gennem 2021, inden modvind ramte i 2022, og rundspørge viste begrænset vilje til at betale for podcasts. Dét og meget mere kan du blive klogere på i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Flertal vil af med spilreklamer

Et flertal af den danske befolkning mener, at spilreklamer bør forbydes. Det viser en meningsmåling, som Jyllands-Posten har fået lavet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs