MediaWatch

Netflix skruer op for priserne i USA

Det bliver nu dyrere for amerikanerne at se Netflix, da selskabet hæver prisen på flere abonnementer.

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Streaming-tjenesten Netflix bliver dyrere for de amerikanske forbrugere, efter at selskabet har hævet priserne med 1 til 2 dollar.

For den billigste løsning, hvor man kun kan bruge enhed per abonnement, hæves prisen med 1 dollar, og for den dyreste udgave er prisforøgelsen 2 dollar.

Standard-abonnementet hos Netflix skal man efter ændringerne betale yderligere 1,50 dollar per måned for, så den nu koster 15,49 dollar i måneden.

Prisjusteringerne kommer for at sikre, at Netflix kan fortsætte med at tilbyde brugerne det bedste indhold, oplyser selskabet.

"Vi opdaterer vores priser, så vi kan fortsætte med at tilbyde en bred palette af kvalitetsunderholdning. Som altid tilbyder vi en række abonnementer, så medlemmerne kan vælge en pris, der passer til deres budget," siger en talsperson for Netflix ifølge Bloomberg News.

Netflix-aktien steg fredag med 1,3 pct. til 525,69 dollar.

Dansk Netflix-støttet talentskole udvider programmet i 2022

Ukraines kulturminister klager over stereotyp Netflix-serie 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opskalering i Egmont, tv-tal fra året der gik og oprustning på cybersikkerhed har været med til at sætte farve på denne uge i den danske mediebranche. Få overblik over paletten med denne briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs