MediaWatch

Heartbeats går i luften med bureau-brand

Det digitale medie Heartbeats går yderligere ind i produktionen af podcast, video og tekst for kommercielle kunder med oprettelsen af nyt, selvstændigt bureau, der nu har fået navn

"Vi oplever kæmpe muligheder og vækst i at støtte gængs marketing med ambitiøse contentspor," siger stifter af Heartbeats, Le Gammeltoft om bureauproduktionen. | Foto: Valdemar Ren

For bedre at kunne imødekomme en stigende efterspørgsel på reklame- og marketingproduktioner til kunder opretter det Aller-ejede mediehus Heartbeats et bureau, som får navnet Heartbeats Studio. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Lanceringen af et selvstændigt bureau under Heartbeats har været undervejs i nogle måneder, og i november ansatte Heartbeats Peter Stenbæk, der senest har været kreativ direktør i The Story Laboratory hos Egmont Story House, til at lede den nye forretningsenhed.

Ifølge Peter Stenbæk bliver der med lanceringen sat fart på væksten inden for produktion af indhold til kommercielle kunder.

"Vi ved fra udlandet, at btc-kommunikation kan tage udgangspunkt i samtaler om emner, der normalt ikke betragtes som reklameegnede. Det kan være tabuer, udfordringer og personlige fortællinger om dét, der i virkeligheden driver menneskers færden i livet. Heartbeats har allerede gennem en række succesfulde samarbejder skabt content, folk gider at involvere sig i. Et fænomen, der kaldes "Empathy Branding", og det er det, vi nu kommer til at styrke endnu mere," forklarer Peter Stenbæk.

Heartbeats blev stiftet i 2015 af Le Gammeltoft. Aller Media har siden 2019 siddet på den største ejerandel i Heartbetas, mens Le Gammeltoft ejer mellem 20 og 25 pct. af selskabet.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Grønne Aller-regnskaber, tilføjelse til Podimo-top og opgør med techkæmper er blandt strømmene, der formede ugens nyhedslandskab i Mediedanmark. Få et overblik med denne briefing.

Medieklummen: Slip data fri på redaktionen

Ny rapport dokumenterer de positive effekter ved at demokratisere adgangen til data på nyhedsredaktionen. Men desværre hersker der stadig udpræget data-skepsis blandt danske journalister, skriver fellow ved SDU Malte Jørstad i ugens Medieklumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs