MediaWatch

FTC opgiver ikke Facebook-monopolsag

Den amerikanske forbrugerstyrelse vil have genafprøvet sag om, at Facebook har drevet ulovlig monopolvirksomhed.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Den amerikanske forbrugerstyrelse (FTC) har genindsendt sin sag om, at Facebook har drevet ulovlig monopolvirksomhed.

Det skriver Bloomberg News.

Sagen blev afvist af en amerikansk domstol i slutningen af juni. Her sagde dommer James Boasberg i sin afgørelse ved distriktsdomstolen i Washington D.C., at søgsmålet var "juridisk utilstrækkeligt", fordi der ikke blev givet nok beviser på, at Facebook har et monopol.

"Disse påstande, som ikke engang giver et estimeret tal eller omfang for Facebooks markedsandel på noget tidspunkt de sidste ti år, formår ikke at sandsynliggøre, at Facebook har magt over markedet," sagde han.

"Det er næsten som om, at agenturet (FTC, red.) forventer, at domstolen bare skal nikke genkendende til den traditionelle opfattelse af, at Facebook er en monopolvirksomhed," tilføjede han.

Dommeren gav dog mulighed for, at FTC kunne få prøvet sagen igen.

Søgsmålet blev indgivet af FTC og 48 delstater i december sidste år. De mener alle, at Facebook er blevet for dominerende, og at selskabet misbruger sin markedsposition til at knuse mindre konkurrenter.

Som en del af søgsmålet krævede de blandt andet, at Facebook skulle sælge platformene Instagram og WhatsApp.

Facebook skriver på Twitter, at selskabet har modtaget det nye søgsmål, og at der snart vil komme nyt herfra, skriver Reuters.

En aktie i Facebook ligger torsdag middag amerikansk tid uændret i forhold til onsdag.

 

Facebook retter fejl med manglende overskrift på nyheder  

Facebook: Nyhedsmedier fylder en fjerdedel af opslag med eksterne links i USA

Facebook og Google går sammen om nyt undersøisk internetkabel 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Nyt fra dansk og international streaming, papirmangel og andre udfordringer for traditionelle medier er blandt ugens vigtigste mediehistorier. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs