MediaWatch

A4 Medier nupper profil til nyhedsledelsen fra Monitormedier

Souschef på Politikens Monitormedier og skrivende redaktør på Skolemonitor skifter til A4 Medier, hvor hun skal være nyhedschef. (Opdateret)

Kristian Madsen skiftede efter mere end ti år på Politiken i maj til A4 Medier. | Foto: Finn Frandsen

Opdateret d. 1.7., så det fremgår, at A4 Beskæftigelse ikke er søsat endnu, som det først fremgik, men på vej.

A4 Medier opruster med en nyhedschef, der er fundet hos Politikens nicheudgivelser i Monitormedier, skriver mediet.

Fra årsskiftet rykker Naja Dandanell fra stillingen som souschef på Monitormedier og skrivende redaktør på Skolemonitor til en stilling som nyhedschef for A4 Medier.

"Naja Dandanell er et af de stærkeste kort i de danske nichemedier. Hun kombinerer et naturligt talent for ledelse, en stærk journalistisk tæft med en kommerciel forståelse af nichemediernes marked. Og så er hun en af de journalister i hele Danmark, der kender mest til uddannelsesverdenen, der bliver en central strategisk satsning for det nye A4”, siger chefredaktør og direktør på A4 Medier, Kristian Madsen, der tiltrådte 1. maj og på linje med Naja Dandanell har rødder på Politiken.

A4 Medier har de seneste år gennemgribende ændret strategi og setup. Fra at have drevet et gratis annoncefinansieret og medie på avisen.dk forfølger mediet nu en nichemediestrategi baseret på abonnementsbetaling. Samtidig har A4 Medier, der er ejet af fagbevægelsens medieselskab A-Pressen, kvittet det mangeårige partnerskab med Freeway, der i dag driver avisen.dk selv.

A4 Medier har foreløbig søsat tre nichemedier, der tæller A4 Arbejdsmiljø, A4 Overenskomst og A4 Arbejdsliv. Flere er ifølge ledelsen på vej, herunder A4 Beskæftigelse, der skal i luften efter sommer.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs