MediaWatch

Biden skrotter Trumps ordre om at forbyde TikTok

Præsident Biden beder ministerium identificere eventuelle sikkerhedsrisici ved kinesiskejede apps.

Foto: CHRIS DELMAS/AFP / AFP

USA's præsident, Joe Biden, omgør en række beslutninger om TikTok, WeChat og andre apps, som hans forgænger, Donald Trump, havde taget i et forsøg på at forbyde de digitale tjenester.

Det oplyser Det Hvide Hus onsdag.

Biden beder i stedet det amerikanske handelsministerium se nærmere på de sikkerhedsbekymringer, der kan være forbundet med de pågældende apps.

Ministeriet skal granske software, der "ejes, kontrolleres eller er underlagt en udenlandsk magts love, herunder Folkerepublikken Kina, som kan udgøre en upassende eller uacceptabel risiko for USA's nationale sikkerhed og det amerikanske folk", lyder det i et dekret fra Biden.

Det gælder også apps, der "er ejet, kontrolleret eller styret af personer, der støtter udenlandske magters militære eller efterretningsmæssige aktiviteter", meddeler Det Hvide Hus ifølge Wall Street Journal.

Biden beordrer ifølge avisen også sit handelsministerium til at se på, om de apps, der er i søgelyset, "er involveret i ondsindede cyberaktiviteter" eller "indsamler følsomme personlige data".

Trump forsøgte sidste år at forhindre, at nye brugere kunne downloade de kinesiskejede TikTok, WeChat og andre apps, som han anså for problematiske.

Men i september sidste år blokerede en føderal domstol i USA for et sådant forbud.

TikTok er blandt andet blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge data fra de brugere, der downloader appen. Kina er blevet beskyldt for at bruge de data til overvågning.

TikTok benægter beskyldningerne om, at selskabet kontrolleres af eller deler data med den kinesiske regering.

Trump-administrationen kaldte appen en national sikkerhedstrussel.

Biden har onsdag annulleret Trumps dekreter på området.

Men en kilde i Det Hvide Hus siger, at der fortsat er en undersøgelse i gang for at fastslå, om TikTok er en trussel mod amerikanernes sikkerhed.

Mere fra MediaWatch

Heartbeats slutter sig til kritik af ændringer på Loud

Det vil være decideret konkurrenceforvridende, hvis Berlingske Media får godkendelse af Radio- og tv-nævnet til at øge sin ejerandel i den statsligt finansierede dab-kanal Loud. Det mener det lydproducerende medier Heartbeats ifølge Berlingske. Dermed tilslutter mediet sig kritikken fra Zetlands direktør Tav Klitgaard samt Podimos adm. direktør Morten Strunge, som over for MediaWatch har kaldt situationen "absurd"."At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende," siger Le Gammeltoft, stifter og kreativ direktør i Heartbeats.Kritikken går på, at dab-radioen Loud får ca. 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte, og at Berlingske Media som hovedejer de kommende to år, indtil sendetilladelsen udløber, reelt vil få ca. 150 mio. kr. i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at styrke sin produktion af lydindhold.De hæfter sig sammenfattet ved, at Berlingske Media dermed de kommende to et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.Berlingske Media ønsker at øge sin ejerandel i Loud fra 40 til 91 pct. samt ændre stationens navn til 24syv.

TV 2-ansatte bruger efteruddannelsesdage på kulturforbedring

TV 2 Nyhedernes ansatte bliver trukket to uddannelsesdage på kurser, der skal forbedre arbejdsmiljøet efter sidste års fokus på kulturproblemer og en hård tone i afdelingen. Det sker efter aftale med tillidsfolk og er en fælles investering i arbejdet, siger hovedtillidsrepræsentant.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs