MediaWatch

Rørbye Rønn efter vidnesbyrd fra DR Pigekoret: "Helt uacceptable forhold"

Tidligere medlemmer af DR's pigekor er stået frem og har kaldt miljøet under tidligere chefdirigent for "seksualiseret" og grænseoverskridende. "Ingen skal udsættes for det, der beskrives," lyder det nu fra generaldirektøren.

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Dirigenten Michael Bojesen trak sig i weekenden fra stillingen som formand for Statens Kunstfond, efter Politiken fredag bragte en historie, hvor 12 tidligere sangere i koret beskrev og kritiserede et "seksualiseret" og "grænseoverskridende" miljø, da koret var under Michael Bojesens ledelse fra 2001 til 2010.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn kalder det "helt uacceptabelt" og et udtryk for ledelsessvigt på daværende tidspunkt i en udtalelse til DR selv.

"For ingen skal udsættes for det, der beskrives," udtaler Maria Rørbye Rønn.

"Beskrivelserne af de helt uacceptable forhold gør et stort indtryk, og jeg kan på DR’s vegne kun understrege, hvor ked af det jeg er over det, som de tidligere kormedlemmer har måttet opleve. Sådan skal og skulle det naturligvis ikke være."

DR valgte i maj at sætte en ekstern advokatundersøgelse i gang omkring forholdene, efter DR havde fået to indberetninger om grænseoverskridende adfærd. Indberetningsfristen til advokatundersøgelsen er nu forlænget frem til 1. juli "for at sikre, alle får mulighed for at deltage".

"Et særskilt fokus i undersøgelsen er håndteringen af klager og henvendelser blandt de centrale funktioner omkring koret med henblik på at vurdere ansvarsforholdene. Dette er nødvendigt også selvom en tidligere chefdirigent allerede over weekenden har påtaget sig ledelsesansvaret i den periode," lyder det i meddelelsen fra generaldirektøren.

Tidligere chef for pigekor trækker sig som formand for kunstfond 

Mere fra MediaWatch

Top 20: OL-håndbold og sejlsport trak flest seere

TV 2's nye underholdningsprogram "Først og sidst" tabte sin førerposition fra forrige uge til en række OL-opgør, som skubbede andre formater ned af listen. OL stod for 12 af 20 udsendelser i Kantar Gallups liste over sidste uges 20 mest sete liveprogrammer.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs