MediaWatch

Clubhouse-brugere kan modtage sponsorpenge gennem tredjepartsapp

Samtaleappen Clubhouse har over 2 mio. aktive brugere, der kan oprette virtuelle klublokaler. Nylig fik brugerne mulighed for at modtage penge direkte fra deres følgere. Nu kan de også blive sponsoreret med midler fra eksterne kilder.

Clubhouse er en app, hvor brugere bl.a. kan debattere og holde foredrag. | Foto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix

Clubhouse er vokset gevaldigt i popularitet, siden appen blev lanceret på det amerikanske og senere andre markeder i løbet af vinteren og foråret 2021 - herunder det danske. Nu udbygger selskabet funktionaliteten med et kommercielt værktøj, så brugere med tilstrækkeligt mange følgere kan få sponsoreret deres indhold via tredjepartsappen Clubmarket, skriver Digiday.

Lydplatformen blev for nyligt vurderet til at være fire mia. dollar værd i forbindelse med forhandlinger om et muligt salg af appen til Twitter Inc, virksomheden bag det sociale medie Twitter.

Clubhouse har i starten af april selv lanceret en betalingsmulighed, hvor brugere kan sende frivillige beløb til andre brugere, som de mener, starter gode debatter, holder gode foredrag eller af anden grund fortjener økonomisk støtte. Men ifølge Digiday har det ikke mundet ud i nævneværdige betalinger, selv til platformens mest populære brugere. En amerikansk bruger med over 18.000 følgere har fx kun modtaget lidt over én dollar, siden der blev åbnet for de digitale drikkepenge.

Den nye tredjepartsapp Clubmarket, som er udviklet af en israelsk startupvirksomhed uden tilknytning til Clubhouse, hjælper brugere med at få kommercielle bånd til virksomheder, som kunne være interesseret i at sponsorere en debat eller lignende. En forretningsmodel der er velkendt på podcastmarkedet og andre digitale formidlingsplatforme som Youtube. Clubmarket tager så 20 pct. af fortjenesten.

Clubhouse adskiller sig fra de fleste andre større sociale medieplatforme ved, at man skal inviteres af en eksisterende bruger for at få adgang til appen, hvor lyd er den fortrinsvise kommunikationsform.

Mere fra MediaWatch

Heartbeats slutter sig til kritik af ændringer på Loud

Det vil være decideret konkurrenceforvridende, hvis Berlingske Media får godkendelse af Radio- og tv-nævnet til at øge sin ejerandel i den statsligt finansierede dab-kanal Loud. Det mener det lydproducerende medier Heartbeats ifølge Berlingske. Dermed tilslutter mediet sig kritikken fra Zetlands direktør Tav Klitgaard samt Podimos adm. direktør Morten Strunge, som over for MediaWatch har kaldt situationen "absurd"."At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende," siger Le Gammeltoft, stifter og kreativ direktør i Heartbeats.Kritikken går på, at dab-radioen Loud får ca. 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte, og at Berlingske Media som hovedejer de kommende to år, indtil sendetilladelsen udløber, reelt vil få ca. 150 mio. kr. i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at styrke sin produktion af lydindhold.De hæfter sig sammenfattet ved, at Berlingske Media dermed de kommende to et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.Berlingske Media ønsker at øge sin ejerandel i Loud fra 40 til 91 pct. samt ændre stationens navn til 24syv.

TV 2-ansatte bruger efteruddannelsesdage på kulturforbedring

TV 2 Nyhedernes ansatte bliver trukket to uddannelsesdage på kurser, der skal forbedre arbejdsmiljøet efter sidste års fokus på kulturproblemer og en hård tone i afdelingen. Det sker efter aftale med tillidsfolk og er en fælles investering i arbejdet, siger hovedtillidsrepræsentant.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs