MediaWatch

Verizon vil sælge obligationer for 25 mia. dollar

Mobil- og techselskabet annoncerer nu planer om årets hidtil største salg af erhvervsobligationer.

Foto: PR

Det amerikanske mobil- og techselskab Verizon, der bl.a. ejer AOL og i sidste måned frasolgte onlinemediet Huffpost til Buzzfeed, har torsdag annonceret planer om årets hidtil største salg af erhvervsobligationer. For ikke mindre end 25 mia. dollar eller 155 mia. kr.

Det skriver Bloomberg News.

De mange penge skal blandt andet bruges til koncernens udbygning af 5G-netværk i USA, efter at koncernen i februar førte an i en offentlig budrunde om at få lov at opføre og drive nye spektre i luften.

Obligationerne sælges i ni trancher, alle uden sikkerhed, og Verizon har allerede fået bud for omkring 109 mia. ordrer.

Mere fra MediaWatch

Heartbeats slutter sig til kritik af ændringer på Loud

Det vil være decideret konkurrenceforvridende, hvis Berlingske Media får godkendelse af Radio- og tv-nævnet til at øge sin ejerandel i den statsligt finansierede dab-kanal Loud. Det mener det lydproducerende medier Heartbeats ifølge Berlingske. Dermed tilslutter mediet sig kritikken fra Zetlands direktør Tav Klitgaard samt Podimos adm. direktør Morten Strunge, som over for MediaWatch har kaldt situationen "absurd"."At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende," siger Le Gammeltoft, stifter og kreativ direktør i Heartbeats.Kritikken går på, at dab-radioen Loud får ca. 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte, og at Berlingske Media som hovedejer de kommende to år, indtil sendetilladelsen udløber, reelt vil få ca. 150 mio. kr. i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at styrke sin produktion af lydindhold.De hæfter sig sammenfattet ved, at Berlingske Media dermed de kommende to et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.Berlingske Media ønsker at øge sin ejerandel i Loud fra 40 til 91 pct. samt ændre stationens navn til 24syv.

TV 2-ansatte bruger efteruddannelsesdage på kulturforbedring

TV 2 Nyhedernes ansatte bliver trukket to uddannelsesdage på kurser, der skal forbedre arbejdsmiljøet efter sidste års fokus på kulturproblemer og en hård tone i afdelingen. Det sker efter aftale med tillidsfolk og er en fælles investering i arbejdet, siger hovedtillidsrepræsentant.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs