MediaWatch

Esportssatsning med Nordisk Film i ejerkredsen lukker ned

Nordisk Film og Parken Sport & Entertainment trækker stikket på fælles esportsselskab efter fire år.

Det fælles esportsprojekt North blev præsenteret af Nordisk Film og Parken Sport & Entertainment i 2017. | Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix

Esportsselskabet North, som er ejet af Nordisk Film og Parken Sport & Entertainment, lukker og slukker. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Selskabet så dagens lys i 2017, men coronapandemien har gjort det vanskeligt at drive forretning inden for esport, skriver parterne. I stedet vil både Nordisk Film og Parken fokusere på egne kerne- og vækstområder, fremgår det af meddelelsen.

"Det er stadig usikkert, hvornår en genåbning efter covid-19 er realistisk, så vi kan få kunderne tilbage. Der er fortsat er potentiale i e-sport og gaming, men tidshorisonten er lang og usikker, og covid-19 har rykket tidshorisonten yderligere år ud i fremtiden efter vores vurdering, da både esport og sportsbranchen som helhed er hårdt ramt økonomisk," siger Lars Bo Jeppesen, adm. direktør for Parken og bestyrelsesformand for North, i meddelelsen.

North har bl.a. aktiviteter inden for spillet Fifa, og det bliver overtaget af FC København, der er en del af Parken Sport & Entertainment.

North har ikke præsenteret regnskab for 2020. I 2019 landede selskabet et underskud på 12,4 mio. kr.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs