MediaWatch

Facebooks Mark Zuckerberg venter konfrontationer med Apple

Topchef Mark Zuckerberg mener, at Facebook på kollisionskurs med Apple over synet på dataindsamling og gebyrer på apps.

Foto: Andrew Harnik/AP/Ritzau Scanpix

Facebook har offentliggjort rekordhøjt årsregnskab. Alligevel advarer selskabets topchef, Mark Zuckerberg, om fremtidige konfrontationer med Apple over problemer som dataindsamling og gebyrer på salg af apps.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Facebook har netop offentliggjort årsregnskab, hvor både omsætning og overskud slog rekord.

Samtidig advarer det sociale medie dog om, at Apple med hastige skridt nærmer sig Facebooks største konkurrent.

De to techgiganter har over de seneste år kæmpet med uenigheder over alt fra dataindsamling til gebyrer på apps.

Den seneste konflikt består i, at Apple med sit nye iOS 14-styresystem vil gøre sine forbrugere i stand til at stoppe tredjepartsapps i at indsamle bestemte data, hvilket ifølge Facebook vil skade muligheden for at målrette reklamer.

"Apple siger måske, at de gør det for at hjælpe folk," udtalte Mark Zuckerberg om planerne med iOS 14.

"Men udrulningen viser tydeligt deres konkurrencemæssige interesser," fortsatte han.

Apples tilgang vil ifølge topchefen skade små forretninger. Det afvises midlertidig af Apple, som ifølge avisen fortæller, at dataindsamling ikke per definition forbydes, men at det kræver brugernes godkendelse.

Dertil venter Mark Zuckerberg, at Facebook og Apple med al sandsynlighed vil blive konkurrenter på flere fronter i fremtiden - blandt andet inden for sending af beskeder.

Mere fra MediaWatch

TV 2 fortsætter reklamevækst - millionforlig kapper af overskud

Ny tocifret vækst i reklamesalget er med til at sende TV 2's omsætning over 2,5 mia. kr. efter tredje kvartal. Øgede omkostninger og trecifret millionerstatning til Discovery sænker bundlinjen. "Det går godt for TV 2, men udfordringsbilledet er det samme," siger finansdirektør.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs