MediaWatch

Færre nordmænd får nyheder på sociale medier - flere køber abonnement

De sociale medier som nyhedskilde har for nordmændene ikke fyldt nær så meget under coronapandemien, som det var tilfældet året før.

Foto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix

Den norske myndighed Medietilsynet har frigivet de første tal fra en kommende rapport om nordmændenes medieforbrug i 2020, og heraf fremgår det, at de nordmændene i mindre grad anser sociale medier som vigtigste nyhedskilde, mens onlineabonnementer har momentum. Det skriver journalisten.no.

Under coronapandemien har nordmændene nemlig vendt sig mod de klassiske medier, lyder det. I 2019 anså 26 pct. af nordmændene de sociale medier som deres vigtigste nyhedskilde, og i 2020 var det tal faldet til 18 pct.

Samtidig er andelen af nordmænd, der ser abonnementsbaserede onlinemedier som vigtigste nyhedskilde, steget fra 34 til 41 pct. Tv og gratis nyheder på nettet er fortsat de medier, flest i undersøgelsen har krydset af som vigtigste nyhedskilde.

Ifølge RUC-rapporten "Danskernes brug af nyhedsmedier 2020" er tv og onlinenyheder også de vigtigste nyhedskilder i den danske befolkning. 13 pct. af danskerne anser sociale medier som den vigtigste nyhedskilde - en lille stigning i forhold til 2019.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs