MediaWatch

Schibsted-bureau trodser corona og leverer rekordår

Omsætningen slår i 2020 rekord hos Schibsted Partnerstudio, som beskæftiger sig med content marketing.

Foto: Schibsted

Det er tidligere beskrevet, at content marketing fylder meget på det norske reklamemarked, og hos Schibsted mærker man sågar fremgang. Mediekoncernens bureau Schibsted Partnerstudio, der beskæftiger sig med netop content marketing, har således haft et særdeles godt år. Det skriver Medier24.

"Vi kan ikke dele tal endnu, men omsætningsmæssigt har det været et rekordår. Vi satte os et ambitiøst vækstmål i januar. Det har vi fordoblet. Vi er meget tilfredse," siger bureauchef Jonas Brynildsrud.

Schibsted Partnerstudio leverer indhold til kunder, og bureauchefen kan afsløre, at man i 2020 har haft indtægter for 10 mio. norske kr. svarende til cirka syv mio. kr. på podcastproduktion. De gode resultater betyder, at bureauet skal ud at hyre ti nye medarbejdere. Derefter vil bureauet beskæftige 62 medarbejdere.

Bureauet er resultatet af en sammenlægning af VG Partnerstudio og Schibsted Brand Studio.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny Zetland-chefredaktør, redning af radiokanaler og Radio Loud 2.0 har været ingredienserne i denne uges mediegryderet. Få stillet sulten med vores sammenkog af de vigtigste historier i denne briefing.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs