MediaWatch

Hongkong bliver ny udfording for Facebook, Twitter og Youtube

Ny sikkerhedslov i Hongkong kan svække flere af de største sociale medier, vurderer juraprofessorer.

Foto: Thomas Peter/REUTERS / X90176

I denne uge vedtog og indførte Kina den omdiskuterede og kritiserede nye sikkerhedslov for Hongkong, der indskrænker borgernes menneskerettigheder - og i særdeleshed retten til at kunne tænke og tale frit.

Netop indskrænkningerne af ytringsfriheden i Hongkong tegner til at blive endnu en udfodring for de store sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter og Youtube.

Det skriver The Wall Street Jorunal.

Den nye lov forpligter nemlig de lokale myndigheder til at overvåge og regulere internettet i Hongkong. Kina er kendt for sin gennemgribende kontrol med internettet på fastlandet, det der kaldes for "The Great Firewall", og hvor politiske ytringer censureres. Det har allerede betydet, at de store amerikanske sociale medier enten er udelukkede fra eller selv har valgt ikke at være til stede i Kina.

Det forholder sig dog anderledes med Hongkong. Nu kan selskaberne dog blive tvunget til at skulle slette indhold eller brugerprofiler, hvis myndighederne i Hongkong forlanger det. Og de sociale medier kan potentielt selv blive retsforfulgte under den nye sikkerhedslov, hvis de ikke gør, som de får besked på.

Twitter har allerede nu udtrykt "alvorlig bekymring" for den nye lovgivning, mens koncernen har understreget, at den vil beskytte sine brugere og deres frihedsrettigheder.

"Teknologivirksomheder vil helt sikkert modtage flere anmodninger fra relevante myndigheder om at fjerne indhold, der angiveligt er skadelige for den naturlige sikkerhed," siger Haochen Sun, juraprofessor ved University of Hong Kong, til The Wall Street Jorunal.

Udviklingen kan få brugerne til at holde sig fra de sociale medier, hvor politisk aktive ofte har udtrykt deres holdninger.

"Facebook og Twitter kan komme til at se deres popularitet falde dramatisk i Hongkong," vurderer Sandra Marco Colina, juraprofessor ved Chinese University of Hong Kong.

Colina fremhæver, at meget høje bøder vil kunne skræmme brugerne af de sociale medier til ikke at komme med politiske ytringer.

Hongkong-borgere har allerede op til indførelsen af den nye lov udvist selvcensur i stort omfang ved at slette brugerprofiler eller indhold, der kunne støde de kinesiske myndigheder.

"Vi mener, at ytringsfrihed er en fundamental menneskeret, og vi deler bekymringen for konsekvenserne af denne lov i forhold til ytringsfriheden i Hongkong," kommenterer Facebook.

 

Twitter sletter pro-Kina-profiler i massevis

Kinesisk internet- og mediekæmpe klarede første kvartal bedre end ventet

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere