MediaWatch

Digitalt magasin får kritik af Pressenævnet

POV International ændrer nu praksis for, hvordan de håndterer debatindlæg, efter Pressenævnet har udtalt kritik af, at mediet bragte et indlæg uden at forelægge indholdet for en kritiseret part.

Foto: Screenshot

Internetmediet POV International har fået kritik fra Pressenævnet for i slutningen af 2019 at have bragt et debatindlæg om et tvangsfjernet barn, uden at lade den kritiserede part komme til orde, skriver Journalisten.

Vedkommende har efterfølgende klaget til Pressenævnet og altså fået medhold på flere punkter, bl.a. får POV kritik for at krænke hendes privatliv ved at bringe oplysninger om den nære pårørende til barnet uden hendes samtykke, samt for ikke at have foreholdt hende kritikken inden publicering. Chefredaktør Annegrethe Rasmussen fortæller, mediet fremover vil håndtere lignende debatindlæg anderledes.

"Vi gik ud fra, at vi ikke med et eksternt debatindlæg, som ikke er en journalistisk artikel, og som nævner en person anonymt, behøvede at forelægge indholdet for den anonymiserede person. Der tog vi fejl," siger hun til Journalisten.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs