MediaWatch

Espen Højlund stopper som topchef i Advice - afløser er fundet internt

Kommunikationsbureauet Advice skifter ud i ledelsen, hvor adm. direktør Espen Højlund takker af efter 12 år. Marketingchef tager over som ny topchef.

Det bliver en ny direktør, der skal stå i spidsen fro kommunikationsbureauet Advice i det nye årti. Efter 12 år forlader Espen Højlund bureauet, skriver Markedsføring og Espen Højlund selv på Facebook.

Ny chef bliver Mille Klink, som kommer fra en stilling som branding- og marketingchef i Advice.

"I bestyrelsen har der længe været en drøftelse om, hvordan jeg kunne få et stærkere fokus på de langsigtede muligheder, vi har. Men det sker bare ikke i en hektisk hverdag som CEO. Og så handler det om, at mit familieliv på Mols og mit job som Advice-CEO i København harmonerer dårligt," siger Espen Højlund til Markedsføring.

Han vil fremover satse på en bestyrelseskarriere og arbejde med opbygningen af et kursus- og konferencecenter i Mols Bjerge, som hans ægtefælle står i spidsen for.

Advice kom sidste år i kritisk lys i forbindelse med Falck-sagen, da det kom frem, at bureauet havde spillet en nøglerolle i Falcks forsøg på at miskreditere konkurrenten Bios. Det medførte kritik af bureauet og debat om den etiske standard i kommunikationsbranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere