MediaWatch

EU udspørger Facebook om Libra-risici

Facebook og the Libra Association er blevet bedt om at aflevere en redegørelse til EU-Kommissionen om de finansielle risici ved kryptovalutaen Libra.

Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

EU-Kommissionen spørger i øjeblikket Facebook ind til de finansielle risici, der kan være forbundet med Libra-kryptovalutaprojektet. Bruxelles frygter det digitale møntprojekts mulige indvirkning på blandt andet finansiel stabilitet og forbereder en revision af reguleringen på området.

Det skriver Financial Times.

EU-Kommisionen har bedt Facebook og The Libra Association redegøre for, hvordan kryptovalutaprojektet vil påvirke finansiel stabilitet, håndtere hvidvaskregler og beskytte kundedata.

Libra og Facebook skal derfor stå skoleret over for EU i en tid, hvor projektet i forvejen er under pres. I sidste måned blev Libras stiftere udspurgt af 26 centralbankchefer, og fredag trak medstifteren Paypal sig ud af projektet med begrundelsen, at Facebook ikke har gjort nok for at tackle den lovmæssige modvind.

Benoît Coeuré, bestyrelsesmedlem i Den Europæiske Centralbank, advarer på forhånd om, at "barren for en lovmæssig godkendelse af projektet er sat meget højt".

Det skyldes ifølge Financial Times, at kryptovalutaen ventes at blive særligt populær blandt de europæiske borgere, som stadig har udfordringer i forhold til at gennemføre grænseoverskridende betalinger.

Libras kommunikationschef, Dante Disparte, gør det klart, at selskabet ikke vil stå i vejen for spørgsmål vedrørende projektet.

"The Libra Association hilser den offentlige dialog velkommen, så vi kan indfri det økonomiske og sociale potentiale bag digitale valutaer," siger Dante Disparte til Financial Times.

Stor partner trækker sig fra Facebooks kryptovaluta-projekt

Facebook taber terræn blandt brugernes foretrukne apps i Danmark

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere