MediaWatch

Visa og Mastercard genovervejer engagement i Facebooks kryptovaluta

To af de helt tunge drenge på betalingsmarkedet har taget deres deltagelse i Facebooks kryptovaluta Libra op til overvejelse.

Foto: FABRICE COFFRINI/AFP / AFP

Flere samarbejdspartnere bag Facebooks planlagte kryptovaluta vakler. Myndighedernes reaktioner får selskaberne til at genoverveje deres medvirken i projektet.

Det fortæller kilder til The Wall Street Journals kilder.

Visa, Mastercard og andre af Facebooks finansielle partnere vil ikke offentligt støtte projektet Libra, der er Facebooks planer om en ny kryptovaluta.

Det skyldes, at Libra er i stærk modvind fra europæiske og amerikanske myndigheder, som stiller spørgsmål ved, hvordan projektet vil sikre brugernes personlige oplysninger samt forhindre hvidvask, fortæller The Wall Street Journals kilder.

Det amerikanske skatteministerium har blandt andet bedt medvirkende selskaber, herunder Visa, Mastercard og Paypal Holdings, om et komplet overblik over, hvordan Libra passer ind i deres programmer for at undgå hvidvask.

Indtil videre har Libras gruppe af støtter, Libra Association, over 24 medlemmer. Medlemmerne har dog endnu ikke betalt de 10 mio. dollar, som Facebook har bedt om, for at udvikle kryptovaluta og betalingsnetværk.

"Det er vigtigt, at vi her forstår kendsgerningerne og ikke tager noget på forskud. Ingen har endnu officielt tilsluttet sig," sagde Al Kelly, der er administrerende direktør i Visa, på en konference i juli ifølge The Wall Street Journal.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs