MediaWatch

A4 Medier nedlægger fire stillinger i sparerunde

Udgifter og indtægter hænger ikke sammen hos A4 Medier, der efter at have gennemgået store forandringer i løbet af 2019 sparer 2 mio. kr.

Nicolai Kampmann, adm. direktør og ansv. chefredaktør, A4 Medier. | Foto: PR/A4 Medier

A4 Medier skal spare 2 mio. kr. og har i den forbindelse nedlagt fire stillinger. Det skriver Journalisten.

Ifølge Nicolai Kampmann, adm. direktør og ansv. chefredaktør for A4 Medier, vil særligt gratismediet A4 Nu blive ramt af stillingsnedlæggelserne, som skyldes, at økonomien ikke hænger ordentligt sammen. To medarbejdere og en leder har taget imod en frivillig fratrædelse, mens én stilling nedlægges. Tilbage er 18 ansatte.

"Vi kommer til at lave færre gratis egenproducerede historier. Det er ret logisk, eftersom vi bliver færre mennesker," siger Nicolai Kampmann til Journalisten.

A4 Medier har i løbet af 2019 undergået en lang række ændringer. Ejerkredsen er ændret, efter A-Pressen og Freeway skiltes efter ti års parløb som partnere og ejere af mediet, der indtil i år hed Avisen.dk.

I stedet er bureauet Willmore trådt ind i ejerkredsen, og navnet er ændret til A4 Medier. Samtidig forsøger mediet, der har fagbevægelsen som hovedejer, at opbygge en abonnementsforretning. Indtil videre er to abonnementsfinansierede medier, A4 Arbejdsmiljø og A4 Arbejdsliv, gået i luften. Den gratis del af mediet hedder i dag A4 Nu, efter Freeway fik domænet og brandet Avisen.dk med sig, da A-Pressen og Freeway gik hver til sit.

A4 Medier sætter strøm til nyt betalingsmedie

A4 Medier fik nyt underskud i 2018 – nye tiltag præger 2019

A-Pressen holder hænderne på rattet efter nyt partnerskab om A4 Medier

A-Pressen skilles fra Freeway og overtager aktiviteterne i Avisen.dk 

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs