MediaWatch

TV 2 udvider med længere formater under ungeparaply

Efter at have koncentreret sig om korte formater opgraderer TV 2 tilbuddet til de unge på Echo med tre dokumentarserier med unge danskere i centrum.

Marie-Louise von Holstein - redaktionschef for TV 2 Echo siden lanceringen i 2018 | Foto: TV 2 / DANMARK

Indsatsen for at have flere indholdstilbud, der kan sætte TV 2 på landkortet i de unges medieforbrug, bliver opgraderet. Det skriver TV 2 Kommunikation.

Igennem halvandet år har den digitale redaktion, der er målrettet de 20-30-årige, TV 2 Echo, produceret indhold i kortere formater. Nu går TV 2 i luften med de første serieformater af længere varighed under paraplyen TV 2 Echo Dox. Tre dokumentarserier er sat i affyringsrampen i efteråret, der alle følger en ung dansker og dilemmaerne og bagsiden af deres karriere- eller jobvalg. De vil bl.a. blive vist på TV 2 Play.

"Da TV 2 Echo blev skabt af TV 2 Nyhederne for halvandet år siden, var missionen, at TV 2 skulle have bedre kontakt med de 20-30-årige. Og det er lykkedes, viser de mange visninger af vores journalistiske historier. Vi har knap 60.000 følgere på Facebook og 25.000 på Instagram," siger redaktionschef på TV 2 Echo, Marie-Louise von Holstein, i meddelelsen.

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs