MediaWatch

Altingets svenske pendant skifter chefredaktør

Efter fem år i Sverige søger Altinget nye kræfter til at stå i spidsen for det svenske søstermedie, der samtidig kan melde om første overskud.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix//

Altinget i Sverige skal have ny ansv. chefredaktør, skriver mediet. Siden etableringen i 2014 har journailst og Mattias Croneborg ledet opbygningen af den svenske pendant, der i dag udgiver syv nicheportaler, der som den danske forretning bygger på abonnementssalg.

Mattias Croneborg stopper til nytår, når hans afløser er fundet, fremgår det.

"Altinget.se skylder Mattias Croneborg stor tak for hans loyale og vedholdende arbejde som chefredaktør gennem selskabets første fem år. Han har været et vigtigt anker for ikke bare redaktionen, men for hele den svenske stab," udtaler ejer og stifter af Altinget, Rasmus Nielsen.

Den nye chefredaktør skal stå i spidsen for en redaktion med syv journaliser og researchere, der har base i Rigsdagen i Stockholm. Ambitionen er at "gøre Altinget til en uundværlig politisk netavis i Sverige, præcis som den er i Danmark," fremgår det af jobopslaget.

Altingets udvidelse til Sverige har igennem de første år kostet det danske moderselskab flere millioner kr., men har i det seneste årsregnskab for Altinget-koncernen fået vendt kurven, oplyser Rasmus Nielsen.

"De første år af en virksomheds liv er altid særligt skæbnesvangre og svære, men Mattias har ufortrødent arbejdet ihærdigt for at lykkes med at bringe Altinget.se hen, hvor vi er i dag: selskabet kan – efter de nærmest obligatoriske investeringsår – for første gang aflevere et årsregnskab med overskud," udtaler han.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere