MediaWatch

Influencere får tilbudt bonus af kviklånsfirmaer for at skaffe kunder

Flere kviklånsfirmaer tilbyder ekstra betaling til bloggere og influencere, hvis deres reklame for lånefirmaerne genererer kunder. Det er ikke ulovligt, men betænkeligt, siger Forbrugerrådet Tænk.

Foto: Thomas Borberg

Bloggere og influencere er i flere tilfælde blevet tilbudt belønning af kviklånsfirmaer per kunde, som deres omtale genererer. Det skriver Berlingske.

Tilbuddet om bonusordningen er sendt ud gennem annoncenetværk, der har influencere og bloggere tilknyttet. I et tilfælde, som Berlingske refererer, har et lånefirma sendt et tilbud ud om en bonus på 1000 kr. "til de første ti, der skaffer tre lån".

Det er ikke ulovligt, at bloggere reklamerer for kviklån, men Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, kalder det betænkeligt, hvis influencere, der typisk har mange unge følgere, bruger deres stemme til at opfordre til at tage kviklån.

Ken Schultz, direktør i Parrtner-ads, der er et af de annoncenetværk, der har ageret mellemled mellem kviklånsfirmaerne og influencere, ser ikke noget forkert eller uetisk i markedsføringsmetiden, så længe det sker inden for lovens rammer.

"Vi kigger på, om et firma overholder loven. Og gør de det, så skal vi ikke være moralske overdommere, hvis produktet ellers er lovligt. Vi har også erotiske artikler, eksempelvis. Den danske befolkning består af alle typer mennesker med forskellig smag. Vi forsøger at være neutrale, og vi må gå ud fra, at forbrugeren i sidste ende selv tager en velovervejet, moden beslutning," siger Ken Schultz til Berlingske.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere