MediaWatch

Cloud-strategi har båret frugt hos DR

En fjerdedel af DR's it-infrastruktur er i dag rykket i skyen, og det giver flere fordele for mediehuset, skriver Computerworld.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

DR har sparet penge, haft færre nedbrud og sikret brugerne en mere stabil oplevelse, siden mediehuset i 2016 indførte en cloud first-strategi.

Det skriver Computerworld.

DR's tekniske direktør, Mikkel Müller, anslår, at omkring 25 pct. af mediehusets it-infrastruktur i dag er flyttet i skyen, men at det bliver langt mere fremover.

"Vi indførte cloud first-strategien i 2016, og cloud skulle være det primære valg i de digitale produkter, hvor der er store spidsbelastninger og dermed behov for stor skalerbarhed. Samtidigt er brugeren på nettet i forvejen, og behovene for at lave om på tjenesterne er hyppige. Der har vi flyttet rigtigt meget til cloud services," siger Mikkel Müller til Computerworld.

DR har et multicloud-setup, hvor man gør brug af flere cloud-leverandører. I dag ligger dele af DR's it-infrastruktur hos Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure og Google Cloud Platform.

Denne artikel er leveret af MediaWatchs søstermedie ITWatch.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere