MediaWatch

Undersøgelse: Fire ud af ti unge overvejer at droppe sociale medier

I en spørgeundersøgelse blandt unge fra hele verden svarer 60 pct. af deltagerne, at de ville være lykkeligere, hvis de brugte mindre tid på sociale medier. Fire ud af 10 vil gerne stoppe brugen helt.

Foto: Marcus Trappaud Bjørn/IND

En undersøgelse blandt flere end 16.000 personer mellem 17 og 36 år peger i retning af, at mange unge har et anstrengt forhold til sociale medier. 60 pct. erklærer sig enige i udsagnet "jeg ville være lykkeligere, hvis jeg brugte mindre tid på sociale medier," og 40 pct. svarer, de gerne vil stoppe helt med at bruge sociale medier. Det skriver TV 2.

De unges svar er ifølge Stine Liv Johansen, medieforsker ved Aarhus Universitet, præget af, at de får tudet ørerne fulde at, at det er forkert at bruge tid på sociale medier. Omvendt mener Malene Charlotte Larsen, der har skrevet ph.d.-afhandlingen "Unge og online sociale netværk," at besvarelserne er udtryk for de unges meget ambivalente forhold til sociale medier.

"På den ene side bruger de dem, fordi de giver dem noget, blandt andet en kontakt med deres netværk. På den anden side får de, hvad man kunne kalde et redigeret indblik i andres liv, og de bliver irriterede over blandt andet influencers og kommercielt indhold, som mange unge er skeptiske overfor," siger Malene Charlotte Larsen til TV 2.

Undersøgelsen, 'The Deloitte Global Millennial Survey 2019', er foretaget blandt unge i 42 forskellige lande og omfatter de to generationer, der kaldes "Millennials" og "Gen Z".

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere