MediaWatch

Fed-chef er bekymret for Facebooks digitale valuta

Facebooks plan om at lave en digital valuta kaldet libra vækker "alvorlige bekymringer", lyder det fra chefen for den amerikanske centralbank.

Foto: Alastair Pike / AFP / Ritzau Scanpix

Libra giver panderynker hos chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell.

I forbindelse med hans tale for Kongressen onsdag, sagde Federal Reserve-chefen, at Facebooks plan om at lave en digital valuta kaldet libra vækker "alvorlige bekymringer", og den skal gennem en grundig lovgivningsmæssig undersøgelse.

"Libra rejser mange alvorlige bekymringer vedrørende privatlivets fred, hvidvaskning af penge, forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet," siger Jerome Powell ifølge Reuters og tilføjer:

"Det drejer sig om ting, der skal behandles grundigt og offentligt."

Powell sagde, at enhver lovgivningsmæssig gennemgang af det nyligt annoncerede projekt skulle være "foretages i god ro go orden", og han forventer, at den amerikanske myndighed for finansiel stabilitet, Financial Stability Oversight Council, vil undersøge sagen nøje.

Facebooks kommende digitale valuta, skal laves gennem en forening hjemmehørende i Schweiz og bestående af blandt andet Paypal, Uber, Spotify, Visa og Mastercard.

Selv om alle har lige bestemmelsesret i gruppen af 26 deltagere, så er Facebook med sine 2 mia. brugere krumtappen i det kommende samarbejde.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs