MediaWatch

Bureau med speciale i Amazon går i land i Danmark

Adforms kommercielle direktør og tidligere adm. direktør for bureauet Orchestra er gået sammen om at etablere det hollandske bureau Maze-One i Danmark og Norden.

Fra venstre sidder Michael Chabert og Ulrik Grevenkop-Castenskiold, som står bag Maze One Nordic. Foto: Maze-One

Det hollandske full-service Amazon-bureau Maze-One går nu ind i det nordiske marked med hovedkontor i Danmark. Det oplyser tidligere direktør i mediebureauet Orchestra Ulrik Grevenkop-Castenskiold, som har indgået partnerskab med Maze-One om at etablere selskabet i Danmark sammen med Michael Chambert, som i dag er kommerciel direktør i techselskabet Adform. Sidstnævnte tiltræder hos Maze-One Norden 1. august.

Maze-One, som blev etableret i Holland i 2018, har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at udnytte de kommercielle muligheder, der er i Amazons detailhandelsplatform og annonceringsplatform.

Selvom Amazon endnu ikke er trådt ind på det nordiske marked, vil Maze-One ifølge Ulrik Grevenkop-Castenskiolds have en berettigelse i Danmark og de øvrige nordiske lande.

"Amazon er en yderst attraktiv, men også kompleks markedsplads, og vores erfaring er, at nordiske virksomheder har behov for lokal nordisk sparring, men også et holistisk perspektiv i forhold til brugen af Amazon over for andre salgs- og markedsføringskanaler," siger Ulrik Grevenkop-Castenskiold, managing Partner og Co-founder i Maze-One Nordic, i en pressemeddelelse.

I første omgang er Maze-One Nordic åbnet med hovedsæde i Danmark, men "inden for en overskuelig fremtid" skal selskabet også rulles ud i de øvrige nordiske lande, lyder det i meddelelsen.

Ulrik Grevenkop-Castenskiold var adm. direktør i Orchestra i knap halvandet år frem til udgangen af 2017 og har siden januar sidste år drevet sit eget konsulentbureau. Han har også en fortid som international direktør i mediebureauet OMD.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere