MediaWatch

Valgudskrivelse gav trafikhop for nyhedssites

Antallet af sidevisninger på nyhedssites steg med mere end 25 pct. i forhold til gennemsnittet for måneden, da valget blev udskrevet 7. maj, viser tal fra Danske Medier Research.

Foto: Colourbox

Udskrivelsen af folketingsvalget tirsdag d. 7. maj fodrede nyhedsappetitten og satte gang i trafikken på mediernes nyhedssites. Det viser tal fra Danske Medier Research.

I gennemsnit lå antallet af sidevisninger 28 pct. højere d. 7. maj på de 37 danske nyhedssites, der er talt med, i forhold til gennemsnittet for maj måned. Antallet af besøg voksede 16 pct. i forhold til gennemsnittet.

Det fremgår også, at nyhedsforbruget toppede i timerne mellem kl. 13 og kl. 15 d. 7. maj - altså umiddelbart efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valget.

I alt besøgte 79 pct. af borgerne et eller flere nyhedssites på dagen - det svarer til 90 pct. af dem, der var online i løbet af ugen, ifølge Danske Medier Research.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere