MediaWatch

BBC fyrer vært for billede med chimpanse i nyfødt prins' sted

BBC-vært er blevet fyret for et billede med en chimpanse, som BBC-værten jokede var en del af kongefamilien.

Pool New / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Pool New / Reuters / Ritzau Scanpix

Et sort-hvidt billede af en mand og en kvinde sammen med en chimpanse i jakkesæt har ført til kritik af en radiovært på BBC. Torsdag er radioværten blevet fyret.

Chimpansen på billedet er iført jakkesæt og har kvinden i den ene hånd samt en stok i den anden.

Radioværten havde tilføjet teksten "Kongelig baby forlader hospitalet" til billedet med henvisning til prins Harry og hertuginde Megans nyfødte søn.

Det er radioværten, Danny Baker, selv, der har oplyst, at han er blevet fyret. Det gjorde han i et opslag på Twitter.

"(Jeg, red.) er lige blevet fyret fra BBC5," skrev Danny Baker med henvisning til den radiokanal hos BBC, hvor han var vært.

Hertuginde Megan har en afroamerikansk mor, og Danny Baker har efter sit opslag med billedet af chimpansen undskyld og fjernet billedet igen, fordi han efter eget udsagn ikke var opmærksom på, at det kunne blive set som en vittighed om race.

"Jeg ville have brugt det samme dumme billede ved enhver anden kongelige fødsel eller Boris Johnsons (tidligere udenrigsminister, red.) barn eller endda et af mine egne," skriver Danny Baker på Twitter.

"Det er et sjovt billede. Omend selvfølgelig ikke i den kontekst. Det var tydeligvis en kæmpe fejl. Grotesk."

/ritzau/

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere