MediaWatch

Facebook vil bygge betalingsplatform baseret på kryptovaluta

Ifølge The Wall Street Journal arbejder Facebook på at opbygge et betalingsssytem, der er baseret på kryptovaluta.

Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix/Reuters

Verdens største sociale medie, Facebook, er ved at rekruttere snesevis af finansielle firmaer og onlineforhandlere, der skal hjælpe med at lancere et kryptovaluta-baseret betalingssystem for det sociale netværk.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det sociale medie har ifølge personer med kendskab til sagen snakket med blandt andre Visa og Mastercard om initiativet og er på udkig efter samlede investeringer på 1 mia. dollar. Investeringerne skal være med til at understøtte kryptovalutaens værdi og sikre den mod de karakteristiske voldsomme prissvingninger.

Skulle initiativet komme godt fra land, er det sandsynligt, at kryptovalutaen, med Facebooks 1,6 mia. daglige brugere i ryggen, bliver den mest anvendte af sin slags.

Der er dog endnu store bump på vejen, før den digitale valuta kan vende op og ned på den traditionelle e-handelsindustri. Den største er formentlig valutaens indgroede teknologiske udfordringer, som indtil nu har stået i vejen for dens anvendelighed som betalingsmiddel, skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs