MediaWatch

Alternativet kæmper med misinformation på sociale medier

Falske historier på nettet svækker Alternativets troværdighed og koster dyrebar tid, der ellers kunne bruges på politik, siger Alternativets folketingsmedlem Rasmus Nordqvist.

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

I løbet af de seneste måneder er Alternativet blevet udsat for tre usande historier på Facebook. Historierne koster tid og kræfter og svækker Alternativets troværdighed i offentligheden.

Det fortæller folketingsmedlem Rasmus Nordqvist i et interview med Politiken.

Senest er han selv blevet hovedperson i en falsk historie på Facebook, der tager udgangspunkt i et tre år gammelt billede af Nordqvist i Københavns Lufthavn og hævder, at han er på vej til at flyve til et motionsløb på Vestbredden. Det falske opslag er blevet delt over 500 gange på det sociale medie.

"Det her betyder, at vi hele tiden er et skridt bagud, fordi vi ikke har plads til at diskutere de egentlige politiske spørgsmål, når vi bruger tid på det her. Det er ikke bare mig, der sidder og svarer folk. Vi har også en kommunikationsafdeling, der bruger tid og energi på det," siger Rasmus Nordqvist. ­

Andre falske historier på sociale medier har hævdet, at Alternativet opstiller en kandidat ved navn Mohammad Sabah Ahmad, der går ind for stening af utro kvinder, og at Alternativet har deltaget i kønsopdelte vælgermøder. Rasmus Nordqvist er mest bekymret over, at en stor gruppe mennesker aldrig finder ud af, at historierne, som han ser i stort omfang på de sociale medie, er usande, og han ser en acceleration i udbredelsen af de falske historier.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere