MediaWatch

Nyt håb for forhandlinger om copyrightregler

Tyskland underskriver kompromistekst, der kan redde forhandlingerne om nye copyrightregler i EU. Nu skal den godkendes.

Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Virginia Mayo/Ritzau Scanpix

En kompromistekst i forbindelse med forhandlingerne om nye EU copyrightregler er nu blevet underskrevet af Tyskland. Teksten bringes til godkendelse hos EU's formandskab i Rumænien fredag, det skriver Altinget.

Tyskland var med til at udgøre et blokerende mindretal i ministerrådet, der havde sat en stopper for forhandlingerne. Men bliver kompromisteksten godkendt, kan forhandlingerne genoptages, hvor de slap allerede i næste uge.

Inden blokeringen var forhandlingerne nået til de såkaldte trilogforhandlinger, hvor ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen forsøger at enes om en færdig tekst, og dermed var man tæt på at komme i mål med det nye direktiv.

Direktivet vil bl.a. stille platforme som Youtube og Facebook til ansvar for ophavsretsligt indhold, der bliver uploadet af brugerne på platformene. Tyskerne har derimod ønsket, at det ikke skal gælde for mindre platforme, og det er det kompromis, de har forsøgt at presse igennem.

Den oprindelige foreslagsstiller fra Europa-Parlamentet, Axel Voss (EPP), oplyser til Altinget, at de har givet sig meget i hensyn til de små platforme. Han påpeger nu vigtigheden af, at man når i mål med direktivet inden EU-valget d. 28. maj.

”Vi er nået så langt med copyright-direktivet, at vi er nødt til at få det afsluttet. Vi ved ikke, hvordan Parlamentet ser ud efter et valg, og hvis vi ikke når det inden, er det ikke sikkert, at vi når det i næste periode heller,” siger Axel Voss.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere