MediaWatch

Netflix planlægger juleserie med vestjysk lokation

Ringkøbing-Skjern Kommune hjælper tysk produktionsselskab med at finde et sommerhus til en Netflix-serie. Kommunen har igennem flere år arbejdet for at tiltrække filmproduktioner, siger konsulent.

Foto: Ritzau Scanpix/Elise Amendola/AP

Et sommerhus ved den jyske vestkyst skal være omdrejningspunktet for en kommende Netflix-serie, der har arbejdstitlen "Christmas Women". 

Optagelserne ved sommerhuset begynder i marts. Problemet er bare, at huset ikke er fundet endnu. Derfor beder produktionsselskabet bag serien nu om hjælp til at finde et sommerhus, skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad. Også Ringkøbing-Skjern Kommune hjælper til. Det bekræfter Rebecca Molders, der er film- og kulturkonsulent i kommunen.

Det er det tyske produktionsselskab Sommerhaus Filmproduktion bekræfter selskabet over for Ritzau.

"Det er en miniserie i tre dele om en families vilde og følelsesladede jul. Historien handler om fire generationer af kvinder, som må afsløre de hemmeligheder, de har for hinanden. Historien foregår ikke i et bestemt land, men skuespillerne er tyske," skriver Sommerhaus Filmproduktion, der oplyser, at "Christmas Women" næppe bliver seriens endelige titel.

Ringkøbing-Skjern Kommune har gennem flere år satset stort på at lægge grund til filmproduktioner. Det er derigennem, at interessen fra det tyske produktionsselskab er opstået, fortæller filmkonsulent Rebecca Molders.

"Vi har haft besøg af andre filmfolk og produktionsselskaber i workshops for at udvikle fortællinger fra området. Jeg er sikker på, der har været nogle, der har bidt mærke i området og den stemning, der er her," siger Rebecca Molders.

"At Netflix kommer, det viser, at arbejdet begynder at virke," siger hun.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs