MediaWatch

Egmont-selskab får nye aftaler i hus om lufthavnsreklame

Selskabet Airmagine, der er ejet af Egmont og specialiseret i lufthavnsreklame, udbygger porteføljen og lander aftaler om reklamesalg og afvikling i bl.a. Esbjerg Lufthavn.

PR/Airmagine
Foto: PR/Airmagine

Egmont-ejede Airmagine, som er specialiseret i digitale reklameløsninger til lufthavne, har indgået nye aftaler med Esbjerg Lufthavn og Nordic Seaplanes, der driver en rute med vandfly mellem København og Aarhus. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Aftalerne betyder, at Airmagine skal stå for at sælge og afvikle reklamekampagner på de to destinationer. Størst er aftalen for Esbjerg Lufthavn, hvor Airmagnie skal drive syv digitale reklameskærme, mens der er tale om en enkelt i Nordic Seaplanes terminaler i henholdsvis København og Aarhus.

Derudover har Airmagine indgået en licensaftale med London City Airport. Den betyder, at den britiske lufthavn fremover vil benytte den software, som Airmagines kampagneafvikling er funderet på - kaldet Advision.

"Hos Airmagine har vi et fuldt skalérbart koncept, der både kan tilpasses store lufthavne med millioner af passagerer samt mindre organisationer, som ønsker at tilbyde et eksklusivt og professionelt digitalt boost til samarbejdspartnere og annoncører," siger Jesper Høyer Andersen, direktør i Airmagine.

"At vi har mulighed for at tilbyde licensaftaler som den, vi netop har indgået med London City Airport såvel som egentlige "Full Service"-aftaler, giver os øget fleksibilitet og yderligere vækstmuligheder den kommende tid."

Airmagines forretning er en del af selskabet Dansk Reklame Film under Egmont og har igennem en årrække stået for reklamesalg og -afvikling på de digitale storskærme i Københavns Lufthavn.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere