MediaWatch

Medie: Facebooks algoritme hjælper medierne på vej

De danske medier fik flere interaktioner på deres opslag på Facebook i slutningen af 2018. Det skyldes, at Facebooks algoritme atter giver medierne medvind, skriver Medietrends.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger

Facebooks algoritme ser ud til at have været venligere stemt over for danske medier i de sidste måneder af 2018. Det skriver Medietrends, som har gennemgået 39 danske mediers Facebooksider.

Ifølge Medietrends fik de 39 medier det laveste antal interaktioner på Facebook i juni med 2,7 mio. kommentarerer, delinger og likes, mens antallet af interaktioner i december lød på godt 3,5 mio.

Det stigende antal nteraktioner skyldes dog ikke, at medierne har delt mere indhold på det sociale medie end tidligere. Tværtimod er antallet af opslag faldet i løbet af efteråret.

"Men Facbooks algoritme har belønnet med flere likes, kommentarer og delinger end tidligere. Det viser den såkaldte "interaction rate", der er en måleenhed, der viser, hvor meget engagement en Facebookside får i forhold til dens størrelse," skriver Medietrends.

Sitet har ligeledes lavet dataudtræk på internationale medier som The New York Times, Le Figaro, Washington Post og Wall Street Journal, og disse dataudtræk ser ud til at bekræfte, at Facebooks algoritme har givet medierne mere medvind, lyder det.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs