MediaWatch

Thomson Reuters vil skære mere end 3000 job

Mere end hver tiende stilling forsvinder i forbindelse med en toårig nedskæringsrunde hos den internationale medievirksomhed Thomson Reuters.

Over de næste to år vil canadiske Thomson Reuters, der bl.a. driver det internationale nyhedsbureau Reuters, skære en betydelig del af omkostningerne. Det skriver Financial Times.

Planerne blev præsenteret på en investordag tirsdag og kommer til at betyde nedlæggelse af 12 pct. af stillingerne i mediehuset, svarende til 3200, frem mod 2020. Reuters vil samtidig nedbringe antallet af kontorer med 30 pct.

Ifølge ledelsen vil stillingsnedlæggelserne ramme bredt i mediehuset, der beskæftiger mere end 2000 journalister. Nyhedsproduktionen udgør dog mindre end 10 pct. af selskabets omsætning.

Tiltaget kommer, efter selskabet i januar frasolgte en del af forretningen, Financial & Risk, der leverer data og nyheder til og om det finansielle marked. Køber var kapitalfonden Blackstone, og prisen var 17 mia. dollars, ca. 111 mia. kr. Forretningen udgjorde mere end halvdelen af Reuters omsætning.

Efter handlen med Blackstone har Thomson Reuters' ledelse udmeldt en offensiv på udviklingen af services målrettet virksomheder inden for jura, skat og revision. Forretningsområdet udgør i dag 80 pct. af omsætningen efter frasalget af Financial & Risk og skal efter planen tilføres en investering på 2 mia. dollars.

Forsiden lige nu

Top 20: EM-håndbold overhalede juleføljeton

Efter en premiereuge øverst på listen måtte DR's julekalender overgive førstepladsen til håndboldslandholdet, viser sidste uges top 20. Samlet set trak DR's juleføljeton dog flest til i ugens løb. Ny miniserie fra TV 2 er næsten røget helt ud af listen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere