MediaWatch

Facebook må forsvare ny portal mod overvågningsfrygt

Det har vakt bekymring, at Facebooks nyeste påhit – Facebook Portal – overvåger sine brugere i hjemmet.

Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas

Oven på et år med omfattende tab af brugerdata og generel kritik af forholdet til privatliv må Facebook nu forsvare sin nye Facebook Portal.

Facebook Portal er et apparat med en skærm, man kan hænge op i hjemmet og så bruge det til videoopkald og anden kommunikation.

Men straks efter præsentationen skabte det furore, at Facebook Portal lytter med hele tiden og følger sine brugere med sit kamera.

Derfor må Facebook nu gå ud i et forsvar af Facebook Portal.

"Facebook lytter ikke, ser ikke og lagrer ikke indholdet af dine videosamtaler. Det betyder, at intet, du siger på en portal, bliver tilgået af Facebook eller brugt til reklame."

"Smart Camera og Smart Sound bruger kunstig intelligens, der kører på Facebook Portal lokalt, ikke Facebooks servere. Facebook Portals kamera identificerer ikke brugere," skriver Facebook på sin blog.

"Rystende dårlig timing"

Facebook Portal blev annonceret og præsenteret, lige efter at det kom frem, at 50 mio. brugeres data muligvis var stjålet. Og efter et år hvor Cambridge Analytica havde udnyttet huller i sikkerheden til at høste data fra yderligere millioner brugere.

Derfor gav det anledning til hævede øjenbryn verden over, da Facebook pludselig introducerede et aggregat med et kraftigt kamera og software, der er designet til at følge personer og zoome ind på dem.

Og derudover havde en kontinuerlig tændt mikrofon klar til at opfange verbale kommandoer.

"Det er rystende dårlig timing. Nyheden om datatyveriet kom ud dagen før produktlanceringen."

"Spørgsmålet er, om folk vil ignorere deres sikkerhedsbekymringer for at få et virkelig bekvemmeligt produkt," sagde Jeremy White, produktredaktør på mediet Wired i Storbritannien, til BBC i slutningen af september.

I sin blogpost må Facebook understrege, at Facebook Portal kun sender data til Facebook, når brugeren har sagt "Hey Portal", og at historikken kan slettes.

Og igen og igen understrege, at data ikke bliver brugt til at målrette reklamer.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Amazon byder på regional sports-tv i USA

Amazon-koncernen har budt på et regionalt sports-tv-netværk med 22 kanaler, som i dag er ejet af Walt Disney. Frasalget er en del af betingelserne for Walt-Disneys fusion med 21st Century Fox.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere