MediaWatch

Nyt computersystem giver knas i praktikantansættelser

Det var ikke uden problemer, at det nye computersystem til at matche praktikanter og medier på onsdagens panikdag skulle stå testen for første gang. På RUC blev studerende opfordret til at kontakte mediearbejdspladserne direkte ifølge DJ-repræsentant.

Emil Ryge Christoffersen/Polfoto
Foto: Emil Ryge Christoffersen/Polfoto

Indkøringen af et nyt it-system, som mediernes ansættelse af nye praktikanter fremover skal ske igennem, er ramt af tekniske problemer, skriver Journalisten.

Ifølge Majlinda Urban Kuci, der er forkvinde i DJ RUC, er systemet ramt af nedbrud. Det betyder, at flere studerende har ikke kunnet bekræfte, at de gerne vil have en praktikplads, de har søgt, mens andre har oplevet, at systemet ikke reagerer, men står og opdaterer. For andre har det krævet flere forsøg på at logge ind for at få bekræftet praktikpladsen.

I stedet er de journaliststuderende på RUC blevet opfordret til at ringe til praktikstederne og droppe computersystemet.

"Nu er vi blevet rådet af vores undervisere til at ringe til de medier, som vi kan se har trykket os grønne," siger Majlinda Urban Kuci til Journalisten.

Systemet fungerer sådan, at de enkelte praktiksteder fra middagstid har kunnet se, hvilke ansøgninger de har fået og give de ønskede ansøgere et tilbud med et "grønt lys". Herefter har praktikanterne haft en periode til at slå til på det tilbud, de ønsker.

Fra flere medier har der lydt klager over systemet på Twitter under hashtagget #panikdag. Bl.a. har Kristeligt Dagblad meldt om problemer. Fra

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen har også stukket til systemet ikke på grund af teknikken, men fordi flere medier tweetede billeder fra arbejdspladsen af de praktikanter, de har hyret. Oplægget til det nye system har været, at ansættelserne skulle foregå online.

 

Forsiden lige nu

Amazon byder på regional sports-tv i USA

Amazon-koncernen har budt på et regionalt sports-tv-netværk med 22 kanaler, som i dag er ejet af Walt Disney. Frasalget er en del af betingelserne for Walt-Disneys fusion med 21st Century Fox.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere