MediaWatch

Rapport: Mange digitale annoncer bliver aldrig set

Ifølge en rapport står det skidt til for danske annoncører, hvis man ser på, hvor stor en del af deres digitale kampagner, der bliver set af mennesker frem for bots. Dansk Annoncørforening opfordrer til mere transparens.

Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv

40 pct. af annonceforbruget digitalt bliver brugt på annoncer, som ingen ser. Det skriver Markedsføring med henvisning til et indlæg fra Holger Wilcks, der for nylig er tiltrådt som ny direktør for Dansk Annoncørforening.

Direktøren refererer til en rapport fra selskabet Integrad Ad Science, der overvåger digitale mediekøb. Den viser altså, at en stor del af annoncerne aldrig bliver set af et menneske, men af bots, der snyder kliktallet i vejret. Det gælder særligt på mobile platforme - her er spildet ifølge rapporten 60 pct.

Rapporten siger også, at tallene for Danmarks vedkommende ser mere grelle ud en for vores nordiske naboer. Det får Dansk Annoncørforening til at opfordre til mere transparens i medieindkøbet.

"Dansk Annoncørforening offentliggør i november en analyse af medietransparens i Danmark og udarbejder i 2019 anbefalinger og standardaftaler til digitale annoncørers samarbejde med medier og mediebureauer. Målet er, at hver eneste annoncørkrone, der bliver brugt til at købe en eksponering, også skal udmønte i en eksponering," skriver Holger Wilcks i indlægget.

Ny direktør i Dansk Annoncørforening 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs