MediaWatch

Snapchat døjer med sivende brugertal

Snap, som er ejeren af det sociale medie Snapchat, er stadig udfordret af, at brugerne vender ryggen til selskabet. Det gav kursfald i eftermarkedet.

Foto: /ritzau/AP/Mark Lennihan

I tredje kvartal faldt antallet af daglige brugere (DAU) med 1 pct., eller 2 mio., til 186 mio. brugere i forhold til andet kvartal.

Det var ikke blot en tilbagegang, men også en større tilbagegang end ventet, da analytikerne ifølge Bloomberg News havde spået, at de daglige brugere i perioden ville være på 186,6 mio. På årsbasis var der dog tale om en vækst på 5 pct.

Samtidig regner analytikerne også med, at se et fortsat fald i fjerde kvartal.

"Ligesom i sidste kvartal giver vi ikke specifik guidance for DAU, men vore udsigter antager, at DAU i fjerde kvartal vil falde," hedder det i en forberedt kommentar til Snaps telekonference fra adm. direktør Tim Stone.

Stigning vendt til fald

I kroner og ører - eller snarere dollar og cent - var regnskabet for tredje kvartal dog bedre end ventet.

Snap kom gennem perioden med et justeret underskud per aktie på 12 cent, mens omsætningen steg 43 pct. til 298 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på minus 14 cent og en omsætning på 283 mia. dollars.

Prognosen for det igangværende fjerde kvartal er også bedre end ventet. Snap regner med en omsætning i intervallet 355 til 380 mio. dollar mod ventede 373 mio. dollar hos analytikerne. Driftsindtjeningen spås lande med et tab i intervallet 75 til 100 mio. dollar. Her var på forhånd spået om et minus på 111 mio. dollar.

Indledningsvist steg aktien i Snap i eftermarkedet med så meget som 7,0 pct., men stigningen blev siden vendt til et fald på 10,1 pct.

/ritzau/FINANS

 

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs