MediaWatch

Falske annoncer slipper gennem filteret hos flere nyhedsmedier

Falske annoncer, der ligner artikler og misbruger kendte danskere til at reklamere for investering i kryptovalutaer, har fundet vej til bl.a. Jyllands-Posten. Problemet skal tackles, siger chefredaktør.

Ritzau Scanpix/Niels Hougaard
Foto: Ritzau Scanpix/Niels Hougaard

Det automatiserede annoncesalg på nettet bliver udnyttet til at sende annoncer i omløb, der misbruger kendte navne i markedsføringen, skriver Finans.

Platformen Bitcoin Revolution er afsender på en række annoncer, der foregiver at være artikler fra Berlingske Business, hvor kendisser som komikeren Anders Matthesen og tv-værten Jes Dorph-Petersen bruges som reklamesøjle for investeringsplatformen.

Annoncerne har ifølge Finans figureret på flere nyhedssites, herunder Jyllands-Posten.

Det er ikke første gang, at annoncer med falske eller urigtige oplysninger finder vej til medierne. I sidste måned var problematikken også højaktuel, da en annonce med urigtige påstande om antallet af muslimer i Danmark fandt vej til bl.a. Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende.

Problemet skal tackles, understreger ansv. chefredaktør for Jyllands-Posten, Jacob Nybroe.

"Vi skal selvfølgelig ikke lægge medieflade til noget, vi indlysende ved er forkert," siger han til Finans.

Chef for forskning og viden med speciale i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, opfordrer medierne til at overveje at stramme op på screeningen af annoncerne.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere