MediaWatch

Amerikansk tv-kæmpe leverer lidt over forventning i tredje kvartal

Amerikanske Comcast, der bl.a. står bag NBC og målt på omsætning er verdens næststørste tv-selskab, havde pæne resultater med til markedet i sit regnskab for tredje kvartal.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/DOUGLAS C. PIZAC

Her endte både omsætningen og bundlinjen nemlig lidt over det ventede.

Comcast omsatte for 22,14 mia. dollar i juli, august og september, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et salg på 21,83 mia. dollar.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 0,65 dollar mod ventet 0,61 dollar blandt analytikerne. Dermed slog selskabet også det højeste bud blandt analytikerne, der lød på 0,63 dollar.

Comcast kan også notere sig imponerende pengestrømme fra driften med resultatet. De var på 4,84 mia. dollar i tredje kvartal.

Comcast tilbyder både tv og internet til sine kunder, og selskabet har et hav af strenge at spille på med ejerskab af blandt andet NBC og Telemundo samt MSNBC og CNBC. Derudover ejer selskabet også blandt andet filmproducenten Universal Pictures.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs