MediaWatch

Ældre mennesker spreder flest falske nyheder

Et dansk forskningsprojekt konkluderer, at det især er ældre, som spreder falske nyheder på de sociale medier. Forsker anbefaler at starte en kampagne, som skal hjælpe ældre til at vurdere troværdigheden af nyheder på nettet.

Foto: ritzau/Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Det er især ældre, som spreder falske nyheder på de sociale medier. Det er en af de foreløbige konklusioner i forskningsprojektet Digital Disinformation, som Berlingske beskriver tirsdag.

Når ældre brugere over 60 år er mere tilbøjelige til at sprede misinformation på nettet, så kan det hænge sammen med, at de har svært ved at vurdere, om en nyhedskilde er troværdig eller ej. Det fortæller lederen af forskningsprojektet til avisen.

"Vi kan konstatere i den tilgængelige forskning, at den mest markante markør er alder. Nogle forskere peger på, at der hos mennesker, som ikke er vokset op med det digitale, er en større tiltro til mediernes kvalitet. Fordi man er flasket op i public service-tiden, hvor journalister fungerede som gatekeepere for informationen," siger professor ved Institut for Statskundskab Rebecca Adler-Nissen til Berlingske.

Falske nyheder og andre former for misinformation er især kommet i fokus efter den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, hvor USA's efterretningstjenester siden er blevet enige om, at Rusland aktivt forsøgte at skabe splid i befolkningen med falske nyheder.

Når misinformationskampagnen var så effektiv, så skyldes det blandt andet, at mange amerikanske vælgere tog oplysningerne for gode varer og spredte dem på sociale medier som Facebook og Twitter.

Forskerne bag det danske forskningsprojekt anbefaler, at man inden folketingsvalget laver kampange målrettet ældre, som skal gøre dem bedre til at vurdere troværdigheden af information på nettet. Det kan eventuelt ske i samarbejde med Ældre Sagen, lyder det.

Twitter lægger iransk og russisk misinformation frem

EU vil bekæmpe fake news sammen med techgiganter før valg

 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs