MediaWatch

Medie: Facebook står bag gigantisk datacenter ved Esbjerg

Den amerikanske internetgigant Facebook, der allerede er i gang med at bygge datacenter ved Odense, går snart i gang med at bygge endnu et dansk datacenter ved Esbjerg.

Model af Facebooks kommende datacenter ved Odense | Foto: PR

Facebook er godt i gang med at lægge skinner ud til et nyt datacenter på dansk jord, hvor techkoncernen i forvejen har sat gang i byggeriet af et datacenter, der ligger syd for Odense.

Det skriver avisen Danmark.

Mediet kunne i juni berette, at et dengang ukendt internationalt selskab var på vej med Danmarks sjette datacenter ved Esbjerg.

Nu viser materiale på en sag, som Esbjerg Byråd mandag skal behandle, at selskabet Notitia Networks ApS står bag datacentret ved Esbjerg.

Selskabet er registreret med adresse på Tuborg Boulevard i Hellerup. Men det er reelt Facebook International Operations Limited i Dublin, der står bag.

Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), er fortsat yderst fåmælt om planerne.

"Hvad angår den større virksomhed, som ønsker at lokalisere sig i det udlagte erhvervsområde mellem motorvejen og Andrup, skal det nødvendige plangrundlag nu behandles politisk," skriver han i en mail til avisen Danmark.

"Det sker i Økonomiudvalget og byrådet den 8. oktober, hvorefter der kommer otte ugers høring," tilføjer han.

Facebook køber ifølge avisen Danmark to millioner kvadratmeter jord mellem Esbjerg-motorvejen og landsbyen Andrup.

Her vil den amerikanske techgigant i etaper bebygge et areal på 250.000 kvadratmeter, svarende til 40 fodboldbaner.

Det skal huse datahaller, administrations-, logistik- og servicebygninger og højspændingsstationer.

Dermed bliver Facebooks datacenter ved Esbjerg Danmarks største på lige fod med Apples anlæg ved Viborg og omkring fem gange større end datacentret ved Odense.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs