MediaWatch

Instagram-stiftere forlader Facebook

Grundlæggerne af det sociale medie Instragram, der i 2012 blev opkøbt af Facebook, træder ud af selskabet.

Kevin Systrom er en af de to grundlæggere af Instagram, der her i slutningen af september har meddelt, de forlader Facebook, der i 2012 opkøbte den sociale medietjeneste. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Jeff Chiu

Kevin Systrom og Mike Krieger etablerede et af den vestlige verdens mest populære sociale medier Instagram i 2010. Otte år senere er det tid til "næste kapitel", lyder det fra stifterne i en fælles meddelelse, der oplyser, at de forlader techgiganten Facebook, der siden 2012 har ejet Instagram. Det skriver Finans.

Instagram har i dag over 1 mia. brugere på verdensplan – en markant vækst sammenholdt med før Facebooks overtagelse, hvor billedapp'en havde omkring 31 mio. brugere.

"Mike og jeg er taknemmelige for de sidste otte år på Instagram og seks år med Facebook-teamet. Vi er vokset fra 13 personer til over tusind med kontorer rundt om i verden, alt sammen mens vores produkter bliver brugt og elsket af et fællesskab på over en milliard. Vi er nu klar til vores næste kapitel," lyder det i en meddelelse fra Kevin Systrom, skriver Finans.

Mere fra MediaWatch

Kvinder i metoo-dokumentar kritiserer Politikens beskrivelse af Jes Dorph-sag

Politiken bragte i januar en ensidig og mangelfuld beskrivelse af de sager, Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for i advokatundersøgelsen på TV 2, mener de kvinder, som står bag beretningerne. Kritikken "gør indtryk" på Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, som dog står ved den journalistiske behandling.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs