MediaWatch

Britisk reklamekæmpe falder tungt efter dystre meldinger fra topchefen

En plan for vækst, der er dyrere end ventet fra ny adm. direktør, gør WPP til den mest faldende aktie i fælleseuropæisk aktieindeks.

Den britiske reklamevirksomhed WPP, som er en af verdens absolut største inden for sit område, falder tungt på børsen i London og er tirsdag blandt de mest faldende på det europæiske kontinent.

Ifølge Bloomberg News skyldes faldet, at selskabets nye adm. direktør, Mark Read, har offentliggjort en dyrere end ventet plan for at genoplive væksten i selskabet. For helåret regner topchefen med et pres på selskabets indtjeningsmargin, efter at den faldt 0,4 procentpoint til 13,3 pct. i første halvår sammenlignet med samme periode året før.

Det kan ifølge Bloomberg News indikere, at Mark Read er villig til at give afkald på indtjening for nuværende for at forsvare sin forretning med store kunder – specielt i USA, hvor forbrugsvaregiganter skærer i deres reklameinvesteringer, samtidig med at flere og flere kunder flytter deres online-reklamer over til online-platformene hos Google og Facebook.

Tirsdag formiddag koster en aktie i WPP 1189 pence. Det er et fald på 6,8 pct. i forhold til seneste lukkekurs, hvilket oveni er det største fald blandt samtlige aktier i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs