MediaWatch

Yahoo analyserer e-mails for information til annonceringsbrug

Generelt har amerikanske techvirksomheder været enige om, at analyse af e-mails er forbudt område. Yahoo går mod strømmen.

Den amerikanske internetgigant Yahoo går imod industrien og analyserer sine brugeres e-mails for information om, hvilke produkter kunderne vil købe.

Det skriver The Wall Street Journal.

Den amerikanske techindustri har i højere grad erklæret analyse af e-mails for forbudt område. Google fortæller, at selskabet sidste år stoppede med at scanne mails med henblik på annoncering, mens Microsoft udtaler, at det aldrig har gjort det.

Alligevel har Yahoo, der er en del af Verizon Communications' Oath-enhed, solgt netop den service til sine reklameannoncører, fortæller deltagere til Oath-præsentationen samt nuværende og tidligere ansatte i Yahoo.

Det gør Oath, der foruden Yahoo-e-mails også ejer og har adgang til AOL-e-mails, til den eneste større e-mail-tjeneste, der gør brug af scanning og analyse af brugernes e-mails til reklamebrug.

Idéen om at bruge analyse af kundernes e-mails til annoncering er dog ikke ny, fortæller en kilde.

Ifølge Doug Sharp, der er underdirektør for Oaths dataafdeling, er metoden en af Yahoos mest effektive måder at forbedre og målrette annonceringen.

Underdirektøren forklarer, at målrettet annoncering og en gratis e-mail-tjeneste hænger sammen.

"E-mail er et dyrt system. Jeg synes, det er rimeligt og etisk at forvente en udveksling af goder - du får en e-mail-tjeneste, og på den er der reklamer," siger Doug Sharp til The Wall Street Journal.

/ritzau/FINANS

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere