MediaWatch

Partier sår tvivl om DF-medies uafhængighed

Både Enhedslisten og Konservative er i tvivl om, hvorvidt DF's nye medie ditoverblik.dk vil kunne betegnes som uafhængigt. De vil dog gerne stille op til interviews.

Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv
Naser Khader, udlændinge- og integrationsordfører for Konservative. Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv

Selvom Dansk Folkepartis nye medie ditoverblik.dk er lanceret som et uafhængigt medie, tvivler flere politikere på, at den beskrivelse er korrekt.

Det skriver Journalisten, som har talt med bl.a. Naser Khader, udlændinge- og integrationsordfører for Konservative, og Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Nikolaj Willumsen.

"Jeg opfatter det her nye medie som en udvidelse af Dansk Folkepartis presseafdeling, ligesom de jo har et nyhedsbrev og et medlemsmagasin. Så det bliver med de briller, jeg læser det," siger Naser Khader til fagbladet.

Han bakkes op at Nikolaj Willumsen, som synes, det er i orden, at politiske partier laver deres egne medier, men at troværdigheden i den forbindelse er farvet, lyder det til Journalisten.

Begge folketingspolitikere har dog ikke tænkt sig at ignorere henvendelser fra ditoverblik.dk, hvis der er et ønske om, at de stiller op til interviews.

Historien følger op på MediaWatchs nyhed tidligere på ugen om, at DF tirsdag satte strøm til sit nye online medie, som ifølge eget udsagn skal være et borgerligt, nationalt og EU-kritisk alternativ til det etablerede Mediedanmark.

Mediet bliver finansieret af DF alene og skal underlægges pressenævnet og vil dermed også komme til at være underlagt medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik. Mediet får den 51-årige journalist Steen Trolle som chefredaktør, han er ikke medlem af partiet og kommer heller ikke til at blive det, selvom DF betaler hans løn.

Forsiden lige nu

Direktør forlader DR

Efter fem år som en del af DR's direktion siger Anne-Marie Dohm farvel til DR, efter det for en måned siden blev meldt ud, at hendes direktørstilling i DR Danmark bliver nedlagt.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere