MediaWatch

Berlingske har anmeldt svindelnummer

I en artikel, som omhandler bitcoin-investeringsfirmaet Bitcoin-koden, ligner det, at Berlingske Business er afsenderen. Der er dog tale om et svindelnummer, som Berlingske nu har politianmeldt.

Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Foto: Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

På en falsk hjemmeside, der udgiver sig for at være Berlingske Business, skrives rosende ord om selskabet Bitcoin-koden, der angiveligt er en platform, hvis handler med kryptovalutaer kan give investorerer aldeles gode afkast. Det har fået Berlingske til politianmelde sitet, skriver Tjekdet, som Mandag Morgen står bag.

"Vi er opmærksomme på problemet og har teknikere i gang med at finde ud af, hvad der er sket. Vi har også politianmeldt det," siger erhvervsredaktør på Berlingske, Peter Suppli Benson, til Tjekdet.

Avisen er ifølge mediet endnu ikke kommet til bunds i sagen, men har selv sporet virksomheden Bitcoin-koden til Cayman Islands. Det står ikke klart, om virksomheden blot har lavet en vellignende kopi af Berlingskes site, eller om det også er lykkedes den at trænge ind på Berlingskes hjemmeside.

Også programmet "Løvens Hule" tages til gidsel på det falske site, hvor der bl.a. står, at alle "løverne" var meget imponerede over, hvor nemt det var at tjene penge via Bitcoin-koden, skriver Tjekdet.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Danmarks største forlag måtte nedjustere sine forventninger til årets præstation betragteligt, Sjællandske Medier købte op, og Forbrugerombudsmanden besluttede, at et særligt markedsføringsredskab på Facebook er ulovligt. Få overblikket over ugen, der gik, i Mediedanmark.

Bonnier lancerer nyt bureau i Norge

Bonnier Media åbner et ny marketingbureau ved navn Kontent, som skal producere indhold inden for mode, interiør og livsstil. Det skal danne spydspids for koncernens satsning på content marketing og nativeproduktion.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere